Om Spejderbevægelsen

I 1907 tog Lord Robert Baden-Powell 21 drenge med på en uges lejr til øen Brownsea Island. Det gjorde han for at teste patruljesystemet, som han forinden havde skrevet et udkast om med titlen: "Boy Patrols". Dette udkast blev udvidet og udgivet i 6 hæfter i janauar 1908 under titlen: "Scouting for Boys", der senere samme år udkom som bog. Bogen og hæfterne fik mange 12-17 årige drenge til spontant at oprette deres egne patruljer. Allerede i 1909 blev de første spontane drengespejderpatruljer dannet her i Danmark. De første organiserede danske spejdertroppe blev først skabt i 1910

Der er i dag spejdere i mer end 156 lande!

Den 5. maj 1918 blev Willemoes Gruppen Assens dannet! Vi har derfor været en del af KFUM-Spejderne og resten af spejderbevægelsen i over 100 år!

Baden-Powell udformede spejdermetoden, der kort fortalt går ud på at man lære bedst ved selv at gøre tingene (Learning by doing), at børn lære af hinanden (Patruljesystemet), at klare sig selv under primitive forhold (Livet i naturen) og at leve efter spejderlovens principper.

    Spejderloven:
    En spejder
  • lytter til Guds ord
  • er hjælpsom
  • respekterer andre
  • værner om naturen
  • er til at stole på
  • tager medansvar
  • finder sin egen mening